En 13-årig pige blev forulempet i en bus på vej hjem fra skole. Da hun skreg op, reagerede andre buspassagerer
I mandags tog Mette Stig Sørensens 13-årige datter bussen hjem fra skole i Randers som så mange gange før.
Men denne eftermiddag skulle vise sig at byde på en ubehagelig overraskelse.
I bussen begyndte en mand pludselig at forulempe den 13-årige pige, skriver TV 2 Østjylland.
“Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke engang kan sende sit barn sikkert med bussen,” siger Mette Stig Sørensen til mediet.
SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD: NYE OPLYSNINGER OM DENS TILSTAND
Under busturen satte manden sig først over for den mindreårige pige, og efterfølgende flyttede han sig til pladsen ved siden af hende.
Her spurgte han pigen om hendes navn og alder, og om hun havde haft sex før.
Mette Stig Sørensens datter afviste manden, men det fik ham ikke til at stoppe.
Han begyndte nemlig ifølge TV 2 Østjyllands oplysninger pludselig at berøre den 13-årige pige på armen og låret.
Det fik pigen til at skrige og give ham et lille puf, så en kvindelig medpassager reagerede.
Medpassageren fik manden væk fra den 13-årige pige og sørgede for, at han blev smidt ud af bussen.
Det fremgår ikke, om manden er blevet meldt til politiet.