Mindre naturbrand ved Grenen – bål forladt i skoven

Omkring kl. 18.30 blev brandvæsnet fra Skagen kaldt ud til et bål i skovbunden som stod og ulmede inde i en skov mellem det Hvide Fyr og Grenen i Skagen.

Det var nogle forbipasserende som havde opdaget bålet og derefter fik alarmeret brandvæsenet. Brandfolkene på stedet fik hurtigt slukket bålet med omkring 40l. vand, men udtaler til Presse-fotos.dks fotograf at det kunne være endt meget værre, hvis ikke det var blevet opdaget, på grund af den tørre natur.