Mindre brand i Solrød strand

Tirsdag ved middagstid, blev Solrød Brandvæsen kaldt til melding om bygningsbrand i Majsmarken i Solrød Strand. Brandvæsnet og politiet blev sendt til stedet med flere køretøjer. Ved deres ankomst viste det sig, at der var gået ild i noget tagpap, der lige var lagt. Tagdækkeren fik det hurtigt selv slukket med en pulverslukker og politi samt brandvæsen kunne derfor hurtigt returnere til stationen igen, efter et hurtigt eftersyn.