Militært område oprettes på dansk havn

Politiet vil fra lørdag oprette et midlertidigt militært område på Fredericia Havn. Derfor vil området blive afspærret

På lørdag klokken 19.00 til søndag klokken 20.00 opretter Sydøstjyllands Politi et midlertidigt militær område på Fredericia Havn.

‘Det er på grund af håndtering af et maritimt fartøj, der har deltaget i NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland, at der er behov for et midlertidigt militært område, hvor der er adgang forbudt for udenforstående,’ oplyser Sydøstjyllands Politi.

SE OGSÅ: MAND SIGTET FOR VOLD MOD KVINDELIG HJEMMEPLEJER

Det er politidirektøren i kredsen, der har givet tilladelse til oprettelsen af det midlertidige militære område, der oprettes ved Vestkajen af Fredericia Havn.

Området vil tydeligt blive markeret med skilte, mens der også vil foregå kontrol med området i perioden.