Midt i Aarhus: Fodgænger ramt af bus – afgået ved døden

Der er tirsdag aften sket en færdselsulykke på Klostertorv i Aarhus,. En bus har ramt en fodgænger, som er afgået ved døden.

Østjyllands Politi skrev i første omgang på Twitter:

“Vi er pt. til stede ved Klostertorvet, hvor der er sket et meget alvorligt færdselsuheld mellem en bus og en fodgænger. Stedet er afspærret, og vi beder om forståelse for arbejdsro på stedet.”

Senere lød det:

“Opdatering fra Klostertorvet. 1 person er afgået ved døden. De pårørende er ikke underrettet. Der er fortsat afspærret på stedet og kommer til at være der noget tid endnu.”