Middelfart: Tæt trafik i forbindelse med rockfestival

Der har fredag eftermiddag været tæt trafik i forbindelse med rockfestivalen ‘Rock Under Broen’, som afholdes under Den Nye Lillebæltsbro ved Middelfart.

Flere steder i og omkring Middelfart opstod der kø grundet den tætte trafik.

Det gjaldt blandt andet motorvejen over Lillebælt, hvor der var kø i retning fra Jylland mod Middelfart, mens Vandværksvej og Brovej i Middelfart også var påvirket af den tætte trafik.

Ifølge Vejdirektoratet forventes, at trafikken bliver normal igen først på aftenen.