Mette Frederiksen: “Restriktioner ikke længere nødvendige”

Arkivfoto: Statsministeren får ikke længere brug for mundbind, når alle restriktioner d. 1. februar bliver hævet

Selvom vinteren ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) “bliver bøvlet” med sygemeldinger og aflysninger grundet den høje smitte, så er det ikke længere proportionalt at fastholde restriktionerne i forbindelse med covid-19.

Derfor har vil corona fra den 1. februar ikke længere være en samfundskritisk i Danmark.

– I aften kan vi sænke skuldrene og finde smilet frem. Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark, siger statsministeren på et pressemøde onsdag aften.

Ifølge statsministeren skyldes det, at landet kan genåbne igen, ikke mindst, at danskerne har leveret en kraftpræstation. Derfor siger statsministeren tak til danskerne for at have fået ‘Danmark sikkert igennem en svær tid’.

De-kobling mellem smittetal og indlæggelsestal

– Danmark er altså et af de første lande nu, som kan hæve alle restriktioner, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

– Det sker efter, at vi har en haft de-kobling mellem smittetal og indlæggelsestal, siger han.

90% af danskerne over 50 år har på nuværende tidspunkt fået det 3. stik. Det er på den baggrund, at det er trygt og det rigtige at gøre nu.

Stadig regler ved indrejse til Danmark

– Der skal fortsat være regler med test med mere i forhold til indrejse i fire uger. 

– Det vil primært gælde for ikkevaccinerede og ikkesmittede, der rejser ind i Danmark, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Myndighederne anbefaler stadig mundbind og coronapas på sygehuse og plejehjem

Søren Brostrøm, som er direktør for Sundhedsstyrelsen siger på pressemødet onsdag aften, at det stadig er myndighedernes anbefaling, at gæster på sygehuse og plejehjem, hvor der befinder sig særligt udsatte grupper, stadig gøres brug af mundbind og coronapas, for at beskytte disse særligt udsatte grupper.

Opdateres…