En udenlandsk bilist er kommet galt afsted på Cementvejen i Jyderup.
Her er bilen gledet af vejen og kørt i grøften ved vejen. Som det illustreres på billederne er der ikke sket større skader på bilen, da det alene er forenden af den, som er kørt ud over kanten til grøften.
Det voldsomme vejr, som flere steder har ramt landet både i dag og i går, har medført en række glatføreuheld. Det skyldes, at sneen medfører særdeles glatte veje og det har været svært at nå at salte vejene i takt med mere sne er faldet. Trafikanter opfordres derfor til at færdes særdeles forsigtigt i disse glatte forhold.
(Artiklen fortsætter under billedet)

LIGE NU LÆSER ANDRE: NU KAN VARER SEJLE IND TIL DAGLIGVAREBUTIKKERNE
Den står nu halvt nede i grøften og kan ikke komme ud ved egen hjælp. Derfor er autohjælpen blevet tilkaldt til stedet og der skal nu arbejdes på at få bilen ud og på hjul igen.
Redningsmandskabet har dog særligt travlt de her dage grundet det voldsomme vejr, så det er fortsat uklart, hvorfor bilen vil kunne blive reddet op af grøften.
Der kan ikke berettes om personskade af alvorligere karakter, da der ikke befinder sig ambulancereddere på stedet. Føreren må således antages ikke at have taget skade og det er uklart om der er større materielle skader på køretøjets front.
Presse-fotos.dk har gennem både i dag og i går kunne berette om oversvømmelser og trafikale problemer, som følge af det voldsomme vejr flere steder i landet. Nogle politikredse har i går sågar opfordret til kun at føre motorkøretøjer, hvis dette anses for nødvendigt, som følge af vejret.
