Meldinger om brand på stor virksomhed

Beredskabet haster ud til virksomhed i forbindelse med meldinger om brand

Fyns Politi har sammen med brandvæsenet rykket ud til en anmeldelse om brand på Lindholmvej 3 i Nyborg, hvor virksomheden Fortum Waste Solutions har adresse.

Anmeldelsen kom i forbindelse med aktiveringen af en automatisk brandalarm.

Det skete klokken 16.02 og kort efter var brandvæsen og politi på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsen og politi er fremme

På stedet kunne beredskabet konstatere tydelig røgudvikling fra virksomheden, og derfor blev røgdykkere indsat for at slukke flammerne.

Ifølge indsatsleder ved brandvæsenet Michael Hansen startede branden, da nogle flammer havde fået fat i en plasticledning ved en af ovnene.

Det fortæller han til Fyens Stiftstidende.

Branden er kort før klokken 17 kommet under kontrol.

Ingen personer er kommet til skade.

Der er tydelig røgudvikling fra virksomheden