Meldinger om brand på Nørrebro

Brandvæsen og politi var lørdag aften til stede på en adresse på Nørrebro, hvor der er meldinger om brand

Klokken 21.17 fik Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab en anmeldelse, om røgudvikling i en opgang på Nørrebro Vænge på Nørrebro i København.

 ”En anmelder ringer ind og kan lugte røg i opgangen, så vi skynder os derud sammen med brandvæsenet og kan hurtigt konstatere, at røgen kommer fra en kælder,” fortæller vagtchefen fra Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

Beredskabet opdagede dog ingen flammer på adressen.

”Jeg skal ikke kunne sige, om der er en, der har fyret noget af i kælderen, eller hvad det er, der har skabt røgen. Men der er i hvert fald ingen fare på færde,” fortæller vagtchefen.