Melding om drukneulykke: Det var en harpundykker

Både politi, beredskab og redningshelikopter var søndag formiddag tilstede på Strandvejen i Snekkersten, hvor der var melding om en mulig druknelykke.

“Vi fik meldingen, fordi anmelderen mente at have set en person i vandet, der viftede med sine arme i et forsøg på at få hjælp. Vi sendte en stor styrke dertil, men personen på havet viste sig at være en harpundykker, og han var ikke på nogen måde i fare. Alt er i sin skønneste orden,” siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, David Eckert, til presse-fotos.dk

Alle udrykningskøretøjer og helikopteren har nu forladt området.