Tre sendt på skadestuen: Brand på plejehjem i Tilst

Østjyllands Beredskab rykkede natten til mandag ud til et plejehjem Mosealleen i Tilst, hvor de havde modtaget melding om brand.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen om brand klokken 01.33, hvorefter de rykkede ud på adressen og påbegyndte slukningsarbejdet.

Tidligt mandag morgen var branden slukket.

Ifølge vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Rønberg, blev i alt tre beboere på Lokalcenter Havkær sendt på skadestuen til tjek for røgforgiftning. Dog kom ingen slemt til skade.