‘Meget blod på vejen’: Massiv indsats på villavej

En mand er blevet stukket ned efter en diskussion om, hvor høj musikken skulle være til en fest i en lejlighed

Torsdag aften blev brandvæsenet rekvireret til Grøndalsparken i Haslev, hvor der ifølge meldingen var en ‘masse blod på vejen’ efter et knivstikkeri.

Ved Presse-fotos.dks ankomst til stedet var politiet talstærkt til stede med blandt andet hunde, hvor der blev foretaget undersøgelser og sporsikring.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fredag morgen bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der er sket et knivstikkeri, efter der var startet tumult i en lejlighed.

‘To mænd var til stede i lejligheden, og det var tilsyneladende et spørgsmål om, hvor høj musikken skulle være, der udløste et skænderi. Det kulminerede med, at den ene, en 29-årig mand, stak ud efter den anden, der er en 33-årig mand,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet blev den 33-årig mand knivstukket i armen. Han blev efterfølgende kørt på Køge Sygehus for behandling af et stiksår – manden er ikke i livsfare.

Politiet har torsdag klokken 22.45 anholdt den 29-årige mand og sigtet ham for grov vold.

Et andet sted i Danmark er brandvæsenet i gang med at spule en blodpøl væk fra vejen efter en alvorlig hændelse på åben gade. Politiet er skredet til anholdelse af en person.