Medier: Elvira Pitzner varetægtsfængslet

26-årige Elvira Pitzner, som er en dansk realitydeltager, er blevet anholdt i Dubai tidligere på ugen og varetægtsfængslet 1. december.

Det skriver Ekstra Bladet lørdag.

Pitzner er ifølge Ekstra Bladet blevet anholdt som følge af, at hendes ekskæreste, Milad Saadati, har anmeldt hende.

– Da jeg så, at hun var i Dubai, gik jeg til politiet, siger Milad Saadati, der både på Instagram og overfor Ekstra Bladet beskylder Elvira Pitzner for blandt andet utroskab.

LÆS OGSÅ: Kørestolsbruger død efter påkørsel: Kørte ud på skinnerne ved en fejl

Elvira Pitzner har sammen med sin mor og søstre medvirket i realityserien “Diamantfamilien” på TV 2.

For nogle år siden flyttede de til Dubai, og det var her, hun fandt sammen med Saadati, skriver Ekstra Bladet.

I løbet af sommeren gik forholdet mellem de to i opløsning og Elvira Pitzner flyttede tilbage til Danmark.

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth: Vi ses igen, Jørn Mader

Til Se og Hør bekræfter Katerina Pitzner, som er Elviras mor, at Elvira har været “afhørt under et ferieophold i Dubai”.

– Sagen bunder i anklager fra hendes ekskæreste, der bor i Dubai, og den handler om kulturelle forskelle og opfattelser i et land, hvor der er andre regler for kvinder rettigheder end i Danmark, siger Katerina Pitzner til Se og Hør.

Ifølge Se og Hør har Elvira Pitzner siddet varetægtsfængslet i en uge.