Medarbejderne i Bornholms Lufthavn genoptager arbejdet

Medarbejderne, der står for bagagehåndteringen og sikkerheden i Bornholm Lufthavn har nedlagt arbejdet siden fredag sidste uge.

Men nu oplyser tillidsrepræsentant Christina Lintrup til DR Nyheder, at medarbejderne igen er vendt tilbage til arbejdet.

Men selvom medarbejderne er vendt tilbage, så ændrer det ikke ved situationen for det klimatopmøde, der skulle være afholdt i Hammershus tirsdag den 30. august.

For de mange politikøretøjer, der var fragtet til Solskinsøen, er nu vendt tilbage til Sjælland igen.

Mødet er flyttet til statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København.

Medarbejderne strejkede hele weekenden igennem, da lønforhandlingerne var kørt fast.

LÆS OGSÅ: KÆMPE POLITIOPBUD PÅ BORNHOLM GRUNDET KLIMA/ ENERGI TOPMØDE

Baggrunden for, at medarbejderne nu igen er vendt tilbage til arbejdet, er, at arbejdsretten efter et hasteindkaldt møde i eftermiddag, har pålagt de ansatte at vende tilbage til jobbet.