Medarbejdere fra en zoologist have hjælper nu til med at indfange undslupne dyr under gårdbrand
Østjyllands Politi har onsdag klokken 11.20 fået en anmeldelse om brand på en gård ved Fredskoven nær Ebeltoft på Djursland.
Adressen ligger tæt på Ree Park Safari.
Ifølge den indledende anmeldelse er der fare for dyr på den pågældende gård.
Vidner på stedet oplyser til Presse-fotos.dk, at ansatte fra Ree Park Safari hjælper med at indfange køer på markerne, som er undsluppet på grund af branden.
Det bekræfter direktør for den zoologiske have Jesper Stagegaard samtidig over for TV 2 Østjylland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Flere brandstationer er blevet kaldt ud til stedet og hjælper med brandslukningen, mens også en lægebil og en ambulance er på stedet.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at man kan se røgen fra flere kilometers afstand.
På nuværende tidspunkt er brandårsagen ikke kendt, men der er ikke meldinger om, at nogen personer eller dyr er kommet til skade.