Massiv udrykning til Vestforbrænding

Der er tirsdag aften opstået brand på Vestforbrændingen

Hovedstadens Beredskab er tirsdag aften ved 19-tiden til stede på Vestforbrændingen på Ejby Mosevej i Glostrup i flere brandkøretøjer.

Her er beredskabet rykket ud i forbindelse med meldinger om brand.

Presse-fotos.dks udsendte er også til stede på adressen.

“Der er tale om brand i et turbineanlæg, hvor der var sket noget varmeophobning. Noget spildt væske gjorde så, at det antændte,” oplyser vores udsendte, der har været i kontakt med brandvæsenet.

SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD

Hovedstadens Beredskab har hurtigt fået kontrol over situationen efter ankomst.

“Der har været et stort opbud af brandbiler herude,” lyder det fra vores udsendte.

Ingen personer er meldt tilskadekommen.