Massiv udrykning: Frygtede, at brand ville brede sig i rækkehuskvarter

Politi og brandvæsen rykkede massivt ud til en anmeldelse om brand i en bygning i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder.

Det oplyser Vestegnens Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi rykker massivt derud, fordi vi frygter, at ilden kan sprede sig til de omkringliggende bygninger og af samme grund evakuerer vi også bygninger i nærheden, så ingen kommer til skade af hverken ild eller røg. Det er jo sådan et rækkehuskvarter, fortæller Lasse Michelsen, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

– Heldigvis formår brandvæsnet at inddæmme ilden og sørge for, at den ikke spreder sig til nogle af de omkringliggende bygninger, oplyser vagtchefen.

Vagtchefen fortæller også, at der ikke er nogen, som er kommet til skade i forbindelse med branden.