Massiv udrykning efter melding om personpåkørsel med tog

Politi, ambulance og beredskab var torsdag eftermiddag til stede på Brøndby Strand Station, hvor en person angiveligt skulle være blevet påkørt af et tog.

Da de kom frem til stedet, viste det sig, at der var tale om en person, som var væltet på stedet:

“Retteligt tale om en person der var væltet ved egen uforsigtighed, og derved fik det til at fremstå som var han påkørt,” skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Politiet er færdige på stedet, og togdriften vil vende tilbage til normal.