Massiv motorvejskø efter flere uheld på Vestegnen

Køen er tiltagende på Motorring 3

Flere motorvejsuheld skaber tidligt torsdag aften stor trafikal kaos – i den forbindelse advarer Vejdirektoratet mod forlænget rejsetid for bilister på strækningen

Torsdag kort efter klokken 17.00 er der massiv kødannelse på Motorring 3.

Det skyldes et færdselsuheld, hvor to biler er involveret mellem <23> Jyllingevej og <21> Frederikssundsvej.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandbilerne på vej mod uheldet på Motorring 3

Uheldet er sket i nordgående retning, og politi og øvrigt redningsmandskab er ankommet til stedet. I den forbindelse er et spor blevet afspærret, mens to stadig er åbne.

Det har ifølge Vejdirektoratet resulteret i massiv kødannelse. Klokken 17.15 strækker køen sig hele vejen ned til Brøndby.

‘Bilister skal regne med op til 30 minutters forlænget rejsetid,’ oplyser Vejdirektoratet.

Beredskabet forventes dog snarest at have motorvejen ryddet for uheldet.

Der er samtidig med uheldet på Motorring 3 også sket et uheld i indadgående retning på Hillerødmotorvejen mellem <3> Herlev og <1> Høje Gladsaxe. Også her skal bilister forvente at holde i lang kø.