06. okt. 2022 - 9:24

Massiv kødannelse efter stort uheld: 45 minutter forlænget rejsetid



Torsdag morgen og tidlig formiddag er der massiv kø på Fynske Motorvej efter et uheld med flere biler

På E20 Fynske Motorvej i retning mod Jylland er der tidligt torsdag formiddag stor kødannelse efter et uheld på Vestfyn mellem 55 Årup og 56 Ejby i det venstre spor.

Ifølge Vejdirektoratet er der i skrivende stund forlænget rejsetid på 45 minutter.

Derfor opfordrer man bilister til at forlade motorvejen og bruge rute 161 i stedet.

SE OGSÅ: DRABET I VEJLE: NU ER OFFER IDENTIFICERET – TO FREMSTILLES I GRUNDLOVSFORHØR

Oprydningsarbejdet efter uheldet er klokken 09.10 blevet flyttet i nødsporet, mens man har spærret højre spor.

Trafikken vil først blive normal på strækningen igen om et par timer.

OPDATERING KLOKKEN 11.10:

Der er nu ryddet op efter uheldet og begge retninger er igen farbare.