Massiv kø på motorvej efter uheld: Folk går på vejen

Søndag eftermiddag er der massiv kø på Fynske Motorvej efter et færdselsuheld på Storebæltsbroen

Storebæltsbroen er lukket for al biltrafik i retning mod Sjælland søndag eftermiddag.

Det skriver Sund & Bælt på deres hjemmeside.

Det skyldes et færdselsuheld på broen. Uheldet og lukningen af broen har betydet, at der er massiv kødannelse på Fynske Motorvej ved Nyborg i retning mod Sjælland.

Det er forventningen, at broen vil være spærret frem til klokken 16.30 søndag eftermiddag.

Vejdirektoratet bekræfter også på deres hjemmeside, at der er langsom trafik, da vejen er lukket.

Billeder fra Storebæltsbroen viser, at flere ambulancer, brandbiler og politibiler er på stedet.

Billederne indikerer samtidig, at flere biler har været involveret i uheldet.

Vejdirektoratet oplyser senere, at man forventer, at dele at Storebæltsbroen vil være lukket frem til klokken 16.30.

SE OGSÅ: PERSON FUNDET DØD I VILLAKVARTER: POLITIET MED NY UDMELDING

OPDATERING:

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at der ikke er sket alvorlig personskade under færdselsuheldet på Storebæltsbroen.

OPDATERING KLOKKEN 16.15:

Storebæltsbroen er nu åben for trafik igen