Massiv kø på motorvej efter færdselsuheld

Bilister på den fynske motorvej kan godt forvente en del ekstra rejsetid sen torsdag eftermiddag efter ulykke

Omkring klokken 16.30 modtog Fyns Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på den Fynske Motorvej mellem afkørsel 52 Odense SV og afkørsel 51 Odense S med retning mod Storebælt, hvor mindst to biler er stødt sammen.

Politi og redningsmandskab var hurtigt på stedet og lukkede det ene af to spor på motorvejen, så beredskabet kunne arbejde i ro.

SE OGSÅ: MAND GENNEMBORET AF METALPÆL I EVENTCENTER

Uheldet har skabt massiv kø på motorvejen, og lige nu skal bilister regne med omkring 60 minutters ekstra rejsetid, oplyser Vejdirektoratet.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi omkring de impliceret i ulykken, men det har ikke været muligt.