Den 10-årige Magnus har været forsvundet siden fredag klokken 13.00. Politiet har iværksat en massiv eftersøgning efter drengen – nu er der nyt i sagen
Syd- og Sønderjyllands Politi har det sidste døgn ledt massivt efter den 10-årige dreng Magnus i Esbjerg Kommune.
I eftersøgningen har der blandt andet indgået hunde, patruljer og helikoptere.
Lørdag kort før klokken 15 melder politiet ud, at man afslutter helikoptereftersøgningen af den 10-årige dreng.
I alt tre helikoptere har indgået i eftersøgningen af drengen, der forsvandt fra sin skole i Esbjerg Kommune til fods fredag klokken 13.00.
Eftersøgningen med helikoptere har ikke givet resultat, og derfor stoppes det, oplyser politiet.
Området er natten mellem fredag og lørdag også blevet eftersøgt med hunde.
‘Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer fortsat borgere i lokalområdet til at være opmærksomme og kigge efter den 10-årige dreng i skure, udhuse og andre steder, hvor han kan gemme sig,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard oplyste til Ritzau natten til lørdag, at drengen ikke mødte op, da han efter skole skulle hentes af en taxabus.
Samtidig sagde vagtchefen, at politiet ikke mistænkte, at der var sket noget kriminelt.
Magnus beskrives som:
- Lille af sin alder
- Grøn jakke
- Gul trøje
- Grå jogginbukser
- Kondisko af mærket Fila
- Sort taske
OPDATERING:
Politiet oplyser lørdag aften, at man har fundet 10-årige Magnus. Derfor har Presse-fotos.dk fjernet hans fulde navn, billede samt nærmere detaljer om ham fra artiklen.