Maskerede personer hænger tyrkisk flag på Sveriges konsulat i Danmark

Et tyrkisk flag er mandag aften hængt op på det svenske Konsulat i Aarhus i en protest mod Rasmus Paludans tilladelse fra de svenske myndigheder til at udøve sin ytringsfrihed ved at brænde koranen af i Stockholm

Der er stor røre i dele af den muslimske verden, efter Rasmus Paludan i lørdags brændte en koran af foran den tyrkiske ambassade i den svenske hovedstad Stockholm.

Lørdag aften blev det svenske flag blandt andet brændt i Istanbul, søndag førte en demonstration og uro i den irakiske hovedstad mod afbrændingen til, at flere betjente kom til skade, og mandag har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meldt ud, at Sverige ikke skal forvente støtte fra landet i ansøgningsprocessen til NATO.

‘Den grimme handling i Sverige er en fornærmelse mod muslimer. Intet individ har ret til at chikanere, hvad muslimer eller for så vidt andre religioner finder helligt. Derfor skal de ikke forvente nogen støtte fra os i forhold til deres ønskede medlemskab i Nato,’ lyder det fra Erdogan.

Også i Danmark har der været reaktioner på Rasmus Paludans koranafbrænding.

Mandag aften har en række maskerede personer hængt et tyrkisk flag op ved indgangen til det svenske konsulat, der ligger på Sankt Clemens Stræde i Aarhus, som en protest mod koranafbrændingen og tilladelsen til det.

Roden til meget af uroen i den muslimske verden kommer sig nemlig af, at de svenske myndigheder ikke har nægtet Paludans hans ytringsfrihed og sat en stopper for den koranafbrænding, som han foretog.

Flere højtstående tyrkiske politikere raser blandt andet mod den svenske regering for ikke at sætte en stopper for Paludans aktion, ligesom en lang række andre muslimske lande også har udtrykt utilfredshed over, at han fik lov at udføre gerningen. De lange tæller blandt andet Marokko, Indonesien, Saudi-Arabien, Irak og De Forenede Arabiske Emirater.

Også Golfens Samarbejdsråd og Organisationen for Islamisk Samarbejde har vist sin utilfredshed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: PRESSE-FOTOS.DK AFSLØRER: KRIGSMINISTER I ROCKERKLUB ANHOLDT FOR DRAGØR-DRABET

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, udtalte sig lørdag aften.

‘Ytringsfrihed er en fundamental del af demokratiet. Men hvad der er lovligt, er ikke nødvendigvis passende. At brænde bøger, der er hellige for mange, er en dybt respektløs handling. Jeg vil gerne udtrykke min sympati for alle muslimer, der er stødt over det, der er sket i Stockholm i dag.’ skrev statsministeren på sin officielle Twitter-profil.

Tyrkiets og Sveriges forhold er i forvejen ikke godt, da tyrkerne som det eneste land i NATO endnu ikke har givet Sverige adgang til forsvarsorganisationen.

Fra lørdag ved koranafbrændingen