Mand var ved at drukne i havn

En mand var sent torsdag eftermiddag ved at miste livet i havnen i Kalvehave

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik torsdag klokken 16.24 en anmeldelse af en pågående drukneulykke på Kalvehave Havnevej i den sydsjællandske by Kalvehave.

”En mand er faldet i havnen, men kom ret hurtigt op igen. Vi er på havnen netop nu sammen med brand- og redningsmandskab,” fortæller Heidi Grandt Andresen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vagtchefen oplyser, at manden er i live.

”Vi er kun lige ankommet dernede, men han er oppe, og han er i live,” fortæller hun.

Er manden ved bevidsthed?

”Det kan jeg ikke sige, vi er stadig dernede, og vi ved ikke så meget endnu.”

SE OGSÅ: POLITIET BEKRÆFTER: UNDERSØGER SKUDEPISODE

Manden skal angiveligt være faldet i havnen ved et uheld.