18. aug. 2023 - 12:02

Mand uden kørekort stoppet to gange på få minutter: Bil beslaglagt



Arkivfoto

En 36-årig mand uden kørekort i færd med at køre blev stoppet af politiet to gange inden for få minutter. Derfor har man nu beslaglagt hans køretøj

Tænk dig lige om en gang.

Annonce

Den tanke kunne nemt strejfe en, når man hører, hvad en 36-årig mand fra Nørre Alslev på Falster torsdag havde begivet sig ud i.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var torsdag morgen nemlig på plads på et parkeringsareal i Skolegade i Nørre Alslev, hvor politiet kontrollerede morgentrafikken til folkeskolen.

Her blev en 36-årig mand i en bil blandt andet standset og kontrolleret.

SE OGSÅ: ANKLAGE: DANSKER REJSTE TIL USA FOR AT MISBRUGE SYVÅRIG PIGE

Betjentene fandt hurtigt ud af, at manden var frakendt førerretten, og han blev der sigtet for kørsel uden kørekort og blev bedt om at parkere bilen og komme videre på anden vis.

Annonce

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

‘Han parkerede den bil, han var kørende i og begav sig direkte over til en anden bil, han havde parkeret på stedet – og kørte. Han kom dog ikke særlig langt, før hans færd blev standset af politiet,’ lyder det fra politikredsen.

Derfor blev han for anden gang på få minutter sigtet for kørsel uden førerret.

Da den 36-årige flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet, da det går ind under reglerne for vanvidskørsel.

Annonce


ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER