Mand tilstår: Håndterede 74 millioner sorte kroner

Tirsdag eftermiddag er der faldet endnu en dom i den omfattende sag om hvidvask, som politiet har kaldt Operation Ozark. En mand har tilstået at have håndteret 74 millioner sorte kroner.

Manden er blevet idømt ubetinget fængsel i tre år, oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Den 27-årige mand er blevet dømt, fordi han vidste, at pengene, som han håndterede, kom fra lovovertrædelser. Derfor er der tale om hvidvask.

LIGE NU LÆSER ANDRE: HANDICAPBUS RAMT AF PERSONBIL: AMBULANCE ANKOMMET

Manden har kæret dommen til landsretten, og dommeren har besluttet, at manden skal blive bag tremmer indtil afsoningen kan gå i gang.

Politiet oplyste ved anholdelsen, at man har anset, at den 27-årige har været bagmand i forbindelse med flere stråmandsselskaber.

I samme kompleks er der afsagt flere domme heriblandt den 45-årige Hassan Ahmed, der fik fem års fængsel for at have hvidvasket 130 millioner kroner.

Der er dog stadig en del sager, der venter på at blive afgjort.