Mand stukket ned i lokalt butikscenter

Butikscenteret hvor manden blev stukket ned

En person er blevet stukket ned ved et lokalt butikscenter. Politiet har skredet til anholdelse af en ung mand

Et mandligt offer blev lørdag middag hastet til hospitalet for behandling af sine skader efter et knivstikkeri ved Løget Center i Vejle.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Søren Liisberg søndag eftermiddag til Vejle Amts Folkeblad.

Han kan samtidig fortælle, at offerets tilstand nu er stabil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sydøstjyllands Politi er skredet til anholdelse af en 27-årig mand, som man mistænker har ført kniven.

Han bliver fremstillet søndag klokken 10.30 i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad motivet er, men politiet oplyser, at der ikke er formodning om, at knivstikkeriet er banderelateret.

En andet knivstikkeri er også sket i løbet af weekenden, hvor en ung mand blev stukket ned, så blodet løb ned til underboen. Læs mere om det her.

OPDATERING:

Den 27-årige mand er efter grundlovsforhøret blevet varetægtsfængslet i fire uger.