Mand stukket i halsen: Nyt om hans tilstand

En formodet gerningsmand er anholdt, efter at han tidligere søndag ramte en mand med flere stik

En mand er søndag blevet stukket i halsen med en genstand på en adresse i Aggersund i Nordjylland.

Det oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix tidligt søndag eftermiddag til Nordjyske.

Han er blevet kørt på sygehuset, og den formodede gerningsmand er pågrebet, lyder det.

Kort før klokken 16 søndag oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen til Ritzau, at den forurettede mand ikke er i livsfare.

“Han er overfladisk blevet ramt i det ene kraveben og i låret,” siger vagtchefen til mediet.

Politiet arbejder klokken 16.15 fortsat på stedet.

Stikkeriet er foregået i et miljø, hvor offer og gerningsmand kender hinanden på forhånd, skriver Nordjyske.

SE OGSÅ: MASSIV POLITIAKTION: PERSON STUKKET I HALSEN