Mand reddet ud af brændende hus: Nu er han død

Ild i hus

En person er fredag aften død, efter at være blevet reddet ud af en brand i Snertinge på Nordvestsjælland. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Den afdøde er en 64-årig mand. De pårørende er underrettet. 

Anmeldelsen kom klokken 20.50 fredag aften. 

– Vi sætter selvfølgelig kursen ligesom brandvæsnet. Da vi kommer frem, er der et overtændt hus med tilbygning. Og i forbindelse med at røgdykkere er inde på stedet, så finder man en person, der er brændt inde, siger vagtchef Thomas Hartmann. 

Redningsmandskab nåede at redde manden ud i live, men han afgik derefter ved døden.

Politiet har endnu ikke kunnet klarlægge årsagen til branden. Derfor er området afspærret. Yderligere undersøgelser skal foretages lørdag.

Forældrepar til voldtægts anklaget dreng står frem