En 45-årig mand meldes nu død efter en motorvejsulykke. En anden 45-årig mand er alvorligt kvæstet
En 45-årig mand er afgået ved døden efter en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen ved Greve.
Ulykken skete mandag morgen og længe var motorvejen fuldstændig afspærret for færdsel.
I første omgang var den 45-årige meldt i kritisk tilstand efter at være blevet fløjet på hospitalet i en lægehelikopter, men manden meldes nu afgået ved døden som følge af sine kvæstelser.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
SE OGSÅ: UNG MAND DRÆBT AF NARKOBILIST
En anden mand, der også er 45 år gammel, var også i kritisk tilstand efter ulykken. Han blev ligeledes fløjet til hospitalet i en lægehelikopter.
Ulykken skete ved Greve mellem afkørsel <28> og <29<, hvor en lastbil og en personbil med de to mænd i stødte sammen.
De pårørende er blevet underrettet.