Mand knivstukket fire gange i brystet i travl gade

En 44-årig mand er blevet indlagt efter et knivstikkeri

Med tre eller fire knivstik i brystkassen overfaldt en gerningsmand en 44-årig mand natten til søndag på Baggersgade i Nyborg.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad til Fyens Stiftstidende.

Offeret er efterfølgende blevet hastet til hospitalet.

“Den forurettede er uden for livsfare. Han er det, man kalder stabil,” siger Milan Seyfabad til mediet.

SE OGSÅ: KATHRINE FUNDET DØD I SKOV

Politiet er skredet til anholdelse af en 46-årig mand.

Han er søndag blevet fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

De to mænd kender hinanden, men episoden er ikke banderelateret.

Knivstikkeriet blev anmeldt klokken 03.58, og den 46-årige blev anholdt umiddelbart efter.