Mand fundet livløs i havet

En mandlig tysk turist i 60’erne er torsdag druknet ved Bjerreborg Strand, der ligger syd for Hvide Sande.

Det skriver TV Midtvest, der har talt med vagtchef Allan Riis.

– Han har formentlig fået et ildebefindende, siger vagtchefen til mediet.

Et familiemedlem fik bjærget manden, der var livløs, da han kom i land. Og selv om redningstjenesten var på stedet, stod hans liv ikke til at redde.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.18.