Mand fløjet på Rigshospitalet i svært kritisk tilstand efter cykelstyrt

En 63-årig mand bliver fredag aften fragtet på Rigshospitalet i svært kritisk tilstand i en lægehelikopter efter et alvorligt styrt på en elcykel

Tidligt fredag aften klokken 17.58 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om at en mand lå med svære hovedskader på Åsvej i Jersie.

”Vi mistænker, at han er styrtet på sin elcykel under et meget alvorligt fald. Der er blevet givet hjerte-lunge-redning ude på stedet og en lægehelikopter har fragtet ham på Rigshospitalet i svært kritisk tilstand,” fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet har lige nu en bilinspektør og teknikere på stedet, der skal fastslå den helt nøjagtige årsag til uheldet.

”Vi efterforsker lige nu på vejen. Der er endnu ikke noget, der tyder på, at andre har været involveret i uheldet. Vi tror, at det er et solouheld, men vi vil gerne være helt sikre,” siger vagtchefen.

Han har ikke nogen tidshorisont for, hvor længe man vil arbejde på Åsvej.

SE OGSÅ: TOÅRIG PIGE FORSVUNDET FRA BØRNEHAVE