En mand er fredag eftermiddag faldet i et hul på en byggeplads på Egebjergtoften i Ballerup.
“Vi fik anmeldelsen kl. 13. Manden har slået hovedet, og han er kørt på Rigshospitalet for at blive tilset,” fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen, til presse-fotos.dk
På byggepladsen er der ved at blive gravet huller til affaldssortering. Og det er sådan et hul, manden er faldet ned i.
Både politi og brandvæsen arbejder i skrivende stund stadig på uheldsstedet.