Mand fængslet for skuddrab på 21-årig

Arkivfoto

Den 27-årige mand, der i går blev anholdt af Østjyllands Politi, er blevet varetægtsfængslet ved Retten i Århus.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Manden er sigtet for drabet på en 21-årig mand den 8. marts i år. Den 21-årige blev fundet i sin bil på Søndervangs Allé nær Ringvej Syd i Viby J.

LÆS OGSÅ: STORT GENNEMBRUD I DRABSSAG – MAND ANHOLDT OG SIGTET FOR DRAB

Udover skuddrabet, er manden også sigtet for besiddelse af skydevåben på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder.

Den sigtede er foreløbigt blevet varetægtsfængslet i fire uger.