Mand efterlyses efter knivstik: Har du set ham?

OPDATERING: Den efterlyste mand er nu i politiets varetægt, derfor har redaktionen fjernet billederne af ham

Sydøstjyllands Politi vil gerne tale med personer, der kan hjælpe dem med at komme i kontakt med manden på billedet. Han er efterlyst for knivstikkeri fra den 20. august, hvor en 31-årig mand blev stukket ned.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Manden beskrives som værende mellem 18-20 år gammel og af mellemøstlig udseende. Han har sort, krøllet hår øverst på hovedet og kort i siderne. Han har længere skæg på hagen, og kortere på siden af ansigtet.

Knivstikket fandt sted på Jyllandsgade 29A i Fredericia, men da politiet kom frem til adressen, fandt de hverken gerningsmand eller offer.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SÅ ER MAN SULTEN: BILIST BRAGER IND I HÆKKEN I MCDONALD’S

“Han var den 20. august under hændelsen iført en sort t-shirt, sorte sko, mørkeblå jeans i denim stof, der havde huller stoffet, herunder bl.a. på højre knæ og ved hver for lomme. Herudover var han også iført en sort kasket, der var mønstret foran ved panden og på skyggen i en beige-agtig farve. Han var bevæbnet med en kniv i linningen i højre side af bukserne”, lyder det fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Hvis du ser personen opfordrer politiet til, at man kontakter dem “straks” på telefonnummer 114.