Mand dræbt i ulykke – kvinde i kritisk tilstand

En mand har mistet livet i en alvorlig trafikulykke på en landevej. Samtidig er en kvinde blevet hastet på hospitalet i kritisk tilstand

Mandag eftermiddag har politiet modtaget et alarmopkald fra Tingvejen syd for Grindsted, hvor der er sket et voldsomt frontalsammenstød mellem to personbiler.

Den ulykke har nu kostet en en mandlig fører livet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzaus Bureau.

En 64-årig kvinde sad i den anden forulykkede bil – hun er blevet fløjet til Odense Universitetshospital i en lægehelikopter, hvor hendes tilstand beskrives som kritisk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilerne har fået store skader under frontalsammenstødet

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om den afdøde mands identitet, da hans pårørende ikke er underrettet.

Den 64-årige kvindes pårørende er blevet gjort bekendt med ulykken.

En bilinspektør er på stedet for at undersøge ulykken nærmere. Det er nu hans opgave at klarlægge, hvorfor frontalsammenstødet er sket.

Vejen var i en periode efter ulykken afspærret, men der er åben for færdsel igen.