13. feb. 2023 - 15:16

Mand dræbt i ulykke: Køretøj landet på hovedet



En 75-årig mand er mandag eftermiddag blevet dræbt i en færdselsulykke i Sunds

En lægehelikopter landede kort efter klokken 13.30 tæt på rundkørslen ved Sundsvej og Sunds Omfartsvej, der ligger mellem Herning og Sunds, hvor en bil kort før var forulykket. Helikopteren hastede føreren af bilen på hospitalet, men ulykken har nu fået en tragisk udgang.

‘En 75-årig mand kørte af ukendt årsag tværs gennem rundkørslen. Køretøjet endte på hovedet på en mark. Fører er afgået ved døden,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

De pårørende er underrettet.

Det var redningsmandskabet, der fik den 75-årige mand ud af den ødelagte bil og ydede livredende førstehjælp på stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi har stadig betjente på ulykkesstedet, hvor en bilinspektør også er på vej.

SE OGSÅ: POLITIET RYKKER UD TIL ‘LORTE’ OPGAVE: KVINDE SKIDER PÅ VEJEN