Mand dræbt i trafikken: Nye detaljer om dødsulykken

En 60-årig mand blev dræbt i trafikken da han kørte frontalt sammen med en anden bil.

En 60-årig mand mistede søndag eftermiddag livet i en færdselsulykke. Manden kørte frontalt sammen med en anden bil, hvor der sad to personer. Ulykken på Viborgvej i Randers NV spærrede krydset i lang tid og nu kan politiet komme med nye oplysninger om den alvorlige ulykke.

Østjyllands Politi er endnu ikke helt færddige med undersøgelserne fra ulykken, men man mener at have fundet en mulig årsag til ulykken.

I døgnrapporten skriver politikredsen, at den 60-årige formentlig kørte for langt over i den modsatte vejbane, hvor han kørte frontalt sammen med en 49-årig mand, der havde en 47-årig kvinde med på passagersædet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kvinden og den 49-årige mand blev bragt til hospitalet og politikredsen kan nu oplyse, at både mand og kvinde er sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.

En bilinspektør har foretaget tekniske undersøgelser på stedet, men den endelig rapport er endnu ikke færdig.