11. jan. 2022 - 9:54

Mand dræbt i Silkeborg: To personer sigtet



To personer er blevet sigtet for at have dræbt en mand 54-årig mand, der mandag blev fundet død i en lejlighed i Silkeborg. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandag middag modtog politiet en anmeldelse om en 54-årig mand, der var fundet død i en lejlighed på Langelinie i Silkeborg.

Da politiet nåede frem til lejligheden, vurderede de, at dødsfaldet kunne karakteriseres som ‘mistænkeligt’, og de igangsatte derfor en undersøgelse af liget og omgivelserne.

Annonce

På grund af skaderne på liget kunne politiet konstatere, at manden er blevet dræbt.

To personer blev mandag aften anholdt i sagen, sigtet for drab. Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at drabet er sket på grund af et opgør i misbrugsmiljøet.

De anholdte er en kvinde på 55 år og en mand på 62 år. De sigtede vil blive fremstillet i et grundlovsforhør senere tirsdag.

Efterforskningen på Langelinie i Silkeborg mandag.
Teknikere på adressen tirsdag.
Teknikere på adressen tirsdag.


ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER