Mand død efter skyderi i Malmø

Den mand, som tidligere onsdag blev skudt i Malmø-bydelen Bunkeflostrand, er afgået ved døden, oplyser svensk politi på deres hjemmeside.

Skyderiet var onsdag eftermiddagen årsagen til, at Øresundsbroen kortvarigt var lukket i retning mod Danmark.

Broen er nu genåbnet.

Ifølge svensk politi har man endnu ikke identificeret manden og har dermed heller ikke kunne underrette mandens pårørende.

Området omkring gerningsstedet er stadig afspærret af svensk politi, som foretager kriminaltekniske undersøgelser på stedet.