Mand død efter frontalt sammenstød med bil

Onsdag aften er en 23-årig motorcyklist afgået ved døden efter et færdselsuheld på Pederstrupvej i Kjellerup, som ligger i Silkeborg Kommune.

Det oplyser politiet på Twitter.

Motorcyklen er kørt ind i en personbil på vejen og en redningsmandskabet har været massivt til stede. Efter ankomsten blev en læghelikopter rekvireret, men manden døde på ulykkesstedet. .

De pårørende er underrettet.

Politiet oplyser endvidere, at føreren af personbilen ikke har fået alvorlige fysiske skader.