Mand død af sine kvæstelser: Politiet efterforsker det som en forbrydelse

En mand er erklæret død på Ahorn Allé i Ringsted. Politiet fik omkring klokken 11 en anmeldelse om, at manden var kvæstet, men han er tirsdag eftermiddag erklæret død.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie Twitter.

– Findested i lejlighed skal undersøges nærmere af efterforskere og en retsmediciner for at afklare, om der er tale om en forbrydelse, lyder det i tweetet.

Tidligere tirsdag lød det, at politiet havde fået en anmeldelse om en kvæstet person, og at politi, ambulance og en lægehelikopter var på stedet.

Mandens pårørende er endnu ikke underrettet.’

Korte videoer