Mand blev overfaldet og stukket med kniv

En 23-årig mand er nu anholdt for at stikke en anden mand ned på Gothersgade i København fredag aften

En 23-årig mand fremstilles mandag i grundlovsforhør ved Københavns Byret, efter han blev anholdt søndag formiddag.

‘Han er sigtet for at have stukket en mand med kniv på Gothersgade fredag aften,’ lyder det fra Københavns Politi.

Det var efter en form for uoverensstemmelse, der førte til, at den 23-årige ifølge politiet overfaldt den anden mand med knytnæveslag og knivstik.

SE OGSÅ: TO UNGE STUKKET NED I SUPERBRUGSEN: NU ER DER OPDATERING PÅ OFRES TILSTAND

Lettere tilskadekommen

Det var fredag aften klokken 19.43, at Københavns Politi modtog en anmeldelse om knivstikkeriet på Gothersgade lige ved Adelgade.

“Vi har området afspærret i forbindelse med et knivstikkeri. Offeret er en mand, der er lettere tilskadekommen”, sagde Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi, fredag aften til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING:

Københavns Politi oplyser mandag aften, at man nu har anholdt endnu en mand for knivstikkeriet på Gothersgade.

Det er en 19-årog mand, der fremstilles i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen.