11. jan. 2023 - 9:09

Mand amok med kniv i Paris



Foto: Google Maps

En mand har onsdag morgen angrebet flere personer med en kniv på på en banegård i Paris

Kort før klokken 07.00 onsdag morgen gik en mand amok med en kniv på banegården Gare du Nord i Paris.

Her har han såret mindst seks personer, inden politiet åbnede ild mod ham og fik ham ‘neutraliseret’. En af de sårede var en betjent.

Det oplyser den franske indenrigsminister Gérald Darmanin.

‘En person har såret flere personer i morges ved Gare du Nord. Han blev hurtigt neutraliseret. Tak til politiet for deres effektive og modige reaktion,’ skriver indenrigsministeren på Twitter.

SE OGSÅ: POLITIET GIVER OVERFALDSMAND SIDSTE CHANCE FOR AT MELDE SIG SELV

En kilde fra den franske anklagemyndighed fortæller ifølge CNN, at en af de sårede er i kritisk tilstand.

Gerningsmanden, der blev skudt af politiet, er angiveligt stadig i live og anholdt af politiet. Han blev ifølge det franske medie Le Parisien skudt i brystet og er nu overført til hospitalet, hvor også han er i kritisk tilstand.

“Jeg havde lige krydset hallen og var på vej mod mit tog til Calais, da det skete bag mig. I første omgang tog jeg ikke notits af skrigende, det var meget forvirrende. Politiet var endnu ikke til stede på det tidspunkt, men kontrollørerne råbte til rejsende, at de skulle komme ind i togene – og så greb politiet ind og skød flere gange,” fortæller franskmanden Jaffar ifølge Le Parisien.

Der er endnu ingen meldinger om et muligt motiv.

Presse-fotos.dk følger sagen …



ANDRE LÆSER OGSÅ