I dag er det mændenes internationale dag. En dag dedikeret til at italesætte de problemer og udfordringer, der er forbundet med at være mand i 2024. Dagen har været fejret siden år 1999, hvor man sætter fokus på mænds sundhed. Nu kommer der en håndsrækning fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.
I en pressemeddelese fra Miljø- og Ligestillingsministeriet kan man se, hvordan de har øremærket over fem millioner kroner til fem projekter, som har mænd og drenges ligestilling for øje.
Pengene skal gå til projekter, som henvender sig til mænd.
Det kan blandt andet være mænd, som oplever en livskrise i forbindelse med skilsmisser. det kan være projekter som støtter kommende fædre og fædre på barsel, som kan være i særligt udsatte positioner.
Mænd har generelt svært ved, at finde nogen de kan tale fortroligt med, det er blandt andet her puljerne skal bruges i følge ligestillingsminister Magnus Heunicke.
”For mænd er det 28 pct., der svarer, at de sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Derfor støtter vi nu tre projekter, der skal skabe fællesskaber for mænd i krise og en vej tilbage til livet.”
Både mænd og kvinder skal kunne deltage ligeværdigt i familielivet.
For mange mænd i udsatte positioner kan livsomstændigheder som for eksempel sygdom, misbrug eller arbejdsløshed gøre det svært at blive og være far.
Blandt støttemodtagerne til puljen om netværk og støtte til mænd i krise er Det Nationale Sorgcenter, der vil lave fællesskabende aktiviteter for mænd i alderen 28-65 år, der har mistet en ægtefælle eller partner.
Mandecenteret vil lave netværk for mænd, der oplever en krise. En krise som kan ske på baggrund af skilsmisse eller partnerbrud.
I den forbindelse kan der opleves udfordringer omkring samvær eller andre sociale problemstillinger relateret dertil. Det skal mandecenterets netværk forhåbentligt kunne hjælpe imod.
Foreningen Far modtager midler til et projekt om støtte til fædre, der har oplevet at miste hel eller delvis kontakt med deres børn. Projektet vil danne samtalegrupper med fokus på sorg, vrede, tristhed og ensomhed, når børn og deres fædre mister kontakt.
‘Far er vigtig’ er et andet projekt, som vil modtage en del af de tildelte midler. Et projekt, som sætter lys på vigtigheden i at mænd kan blive selvsikre i rollen som far, og få styrket evnerne til at opbygge nære relationer til deres børn.
“Derfor er der behov for en hjælpende hånd til de fædre.”
Mænds mentale sundhed er, heldgivis, kommet mere og mere på dagsordenen herhjemme. I de kedelige statistikker topper mændende som regel, derfor er det utrolig vigtigt, at få sæt mændenes mentale helbred på dagsordenen.