Lystbåd brænder i havn

Brandvæsenet er søndag ved 16-tiden til stede i Nordhavnen i Helsingør med flere køretøjer.

Udrykningen til stedet skyldes, at der er brand i en lystbåd, der ligger fortøjet i vandet.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte står båden i store flammer.

“Det er en voldsom brand – man kan se røgen flere kilometer væk,” lyder det fra vores fotograf.

Billeder fra stedet viser, at brandvæsenet er ved at have bekæmpet flammerne, mens båden har fået kraftige skader af branden.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen oplyser til TV 2, at ingen personer er kommet til skade. Politiet er endnu ikke klar over brandårsagen.

SE OGSÅ: NORDLYS SPOTTET MIDT I DANSK BY!