Lyn slået ned i fly i Danmark: Koster afgange – og forsinkelser

Arkivfoto

Fly-afgange til og fra Bornholm er forsinkede, fordi et fly fra Danish Air Transport er blevet ramt af lynet.

Lynet ramte DAT-flyet i Aalborg i starten af denne uge, og DAT havde håbet, at det snart kunne komme på vingerne igen. Men det har vist sig at være lidt svært.

Det gik ud over flytrafikken til og fra Bornholm fredag. Og der kommer også forsinkelser søndag.

“Vi har opdaget 34 små huller i ‘skindet’ på flyet. Derfor når flyet ikke at blive klar,” siger Jesper Rungholm, direktør i DAT, til TV2/Bornholm.

LÆS OGSÅ: Alle fly til og fra Bornholm er aflyst

Lørdag vil der dog ikke være problemer, for der indgår det pågældende fly ikke i ruteplanen.

I forrige weekend var der også problemer med fly-trafikken til og fra Bornholm. Det skyldtes strejke blandt kabine- og bagagepersonalet.